Hvis du ikke længere har adgang til den mailadresse, som du har brugt ved oprettelse af din konto i OXS eller har glemt dit brugernavn, skal din konto nulstilles og du skal oprette dig på ny. Dine tilladelser mv. vil ikke gå tabt, fordi de er arkiveret under dit certificeringsnummer.
Du får nulstillet din konto ved at skrive til info@organicXseeds.com med information om enten dit p.nr. eller dit certificeringsnummer – skriv: ”Please reset my account in Danish OXS.” og ”My certification number is xxx” eller ”My PNR is xxxx”.
Denne database er et krav i Rådets forordning (EU) nr. 2018/848, som regulerer brugen af planteformeringsmateriale (mycelium, frø, knolde, planter mv.) i økologisk jordbrugsproduktion. Databasen administreres af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i samarbejde med FiBL.
Hjemmesiden er designet til at blive brugt af økologiske bedrifter til at finde økologisk planteformeringsmateriale, og af frøfirmaer der ønsker at sælge dette. Hvis du søger i databasen, og finder at de sorter, du har brug for, ikke er tilgængelige som økologiske, skal du søge om tilladelse (opnå dispensation) fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, før du anvender ikke-økologisk materiale. Tilladelsen søges via denne database.
Databasen opdateres løbende. Hjælp os ved at underrette os om eventuelle fejl vedrørende tilgængeligheden af sorter på jordbrugskontrol@lbst.dk. Databaseadministratoren og administratorerne kan ikke holdes ansvarlige for det anvendte planteformeringsmateriale og de valgte sorter.
Mulighederne for at opnå tilladelse til anvendelse af ikke-økologisk planteformeringsmateriale er opdelt i fire forskellige kategorier (klassificeringer), "Kategori 1", ”Individuel tilladelse”, ”Til bekræftelse” og ”Dispensation ikke muligt”.
Du kan læse mere om de fire kategorier her: Klassifikationer i OrganicXseeds
Læs mere om planteformeringsmateriale og OXS i Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion kapitel 16.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har udarbejdet lister over sorter med sammenlignelige egenskaber, ækvivalenslister. Du kan finde listerne på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside.
Hvis du er leverandør af økologisk planteformeringsmateriale og ønsker at gøre opmærksom på det materiale du udbyder, skal du oprette dig i leverandørdatabasen. Du finder leverandørdatabasen, Seeds4organic, her og et direkte link til leverandørvejledningen her. Husk, at vælge dansk (da) som sprog.
Har du spørgsmål til databaserne kan du kontakte jordbrugskontrol@lbst.dk.
Rådets forordning (EU) 2018/848